• Forside
  • Forrygende billetsalg til nytårskoncerter

Forrygende billetsalg til nytårskoncerter

Den 11. januar tager SMUK hul på i alt ni nytårskoncerter med Birthe Kjær som solist. Hvis man vil med, så gælder det om ikke at vente for længe. Billetsalget er for længst gået i gang, og i Fredericia melder man om alt udsolgt. I Haderslev er der heller ikke langt igen, før sidste billet er solgt.

- Det er helt fantastisk at mærke den opbakning, som publikum giver, og vi glæder os sådan til det bliver januar og tid til nytårskoncerterne. Birthe Kjær er en levende legende, og det bliver en fest uden lige, siger orkesterchef i SMUK Rasmus Frandsen og tilføjer:
- Mest af alt glæder vi os til at give publikum en rigtig god aften.

På scenen er udover Birthe Kjær og SMUK også Birthe Kjærs eget band, så mon ikke at den folkekære sanger disker op med et eller to af sine utallige hits? Sikkert er det i hvert fald, at SMUK har et par overraskelser i uniformsærmerne og masser af lækker musik på programmet. Der er med andre ord lagt op til et brag af en nytårskoncert.

Så skynd dig at købe billet. SMUK Nytårskoncerter kan opleves i Haderslev, Aabenraa, Varde, Sønderborg, Fredericia og København.

Klik på banneret her på hjemmesiden og find billetssalget til de enkelte koncerter.

SMUK - Slesvigske Musikkorps | Louisevej 7a | 6100 Haderslev | Tlf. 72 83 12 63 | smuk@smukmusik.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Smuk Slesviske Musikkorps 2023