fb insta youtube home

 Der var tre lys i kagen, da Hærens Efterretningscenter i Varde 1. marts fejrede sin fødselsdag. Det blev markeret med en fødselsdagsparade, hvor SMUK deltog. Samme eftermiddag blev også oprettelsen af  Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøl markeret med en parade, her var musikkorpset naturligvis også på plads.

Torsdag den 2. marts gik turen nordpå.  Her medvirkede Forsvarets Musikalske Ambassadører, da der var udnævnelsesparade på Aalborg Kaserne. Bagefter sørgede musikkorpset desuden for hyggelige toner til receptionen.

Dagen efter var det blevet tid til den traditionsrige fredagsmarch i Haderslev. Til fredagsparaden marcherer SMUK fra Haderslev Kaserne gennem porten ved Gammelting til Domkirken. I Domkirken vender Stabstambouren et blad i garnisonens mindebog over faldne soldater. SMUK spiller en march, hvorefter musikkorpset marcherer tilbage til kasernen.