fb insta youtube home

 

Sangerinden Sys Bjerre har sunget om sin farmor, som er i Herlev, og om sin utro kæreste, hvis Fiat er solgt til skrot. Til januar slutter hun sig til den perlerække af solister, der har optrådt i selskab med SMUK til SMUK Nytårskoncert.

Og hun ser frem til mødet – eller rettere til gensynet.

- Det glæder jeg mig til, for jeg har før prøvet at optræde med SMUK. Det gjorde jeg nemlig til Kløften Festival i 2015, og det var en stor fornøjelse og meget festligt og sjovt, siger Sys Bjerre. og forklarer, at hun inden sin optræden med SMUK til Kløften Festivalen ikke kendte meget til musikkorpset.

Christian Andresen sysbjerre1 (foto: Christian Andresen)

- Jeg var rimelig meget på bar bund, men blev virkelig overrasket positivt. Det er et tjekket orkester, hvor der er en rigtig god stemning og nogle rigtig søde mennesker. Jeg tror bestemt, at SMUK er så populært, bl.a. fordi musikerne har det så godt sammen og nyder det, de laver. Det kan publikum mærke.

En gave

Sys Bjerre glæder sig til igen at samarbejde med SMUK og til at høre sin egen musik i selskab med det 16 mand store orkester.

- Det er altid en stor gave at høre sin musik i andre versioner. At også andre er interesseret i den musik, man har lavet, er noget af det ypperste, man kan ønske sig. Og det er fedt at se, hvordan ens tekster også kan fungere på andre måder, siger hun.

- Og det bidrager bare med en kæmpe energi, når så mange mennesker er med til at skabe musik sammen. Det er noget, alle sange nyder godt af, slår hun fast.

Du kan opleve SMUK Nytårskoncert her:

Kulturhus Harmonien, Haderslev

  • Torsdag d. 11. januar kl. 20.00,
  • Fredag d. 12. januar kl. 20.00                                
  • Lørdag d. 13. januar kl. 20.00
  • Søndag d. 14. januar kl. 20.00

Lerpøthallen, Lerpøtvej, Varde

  • Onsdag d. 17. januar kl. 20.00                                

Sønderjyllandshallen, H.P.Hanssensgade , Aaabenraa

  • Torsdag d. 18. januar kl. 20.00

Spektrum Odder, Parkvej 5, Odder

  • Fredag d. 19. januar kl. 20.00

Stærekassen, August Bournonvilles Passage, København

  • Søndag d. 21. januar kl. 20.00

Alsion, Sønderborg

  • Fredag d. 26. januar kl. 19.30