fb insta youtube home

Herhjemme glæder vi os til at Bo kommer hjem med en masse inspiration og gode ideer til gavn for os alle i SMUK.

Vi bringer her et par af Bo´s rejsebreve:

Rejsebrev nr. 1:

”Lige en briefing herfra DC.

Har haft et par lessons med Chris Rose som har været rigtig gode og fornøjelige. Der arbejdes med traditionel spillestil og diverse fortolkninger af forskellige lilletromme features. Ret interessant og lærerigt. Det er svært materiale som der bliver brugt til auditions i USA.

Jeg skulle have overværet et par udendørs arrangementer med ”U. S. Airforce band”,  ”Max Impact”, deres kor, drilling-korpset og salutering, men det hele blev aflyst pga. vejret,  som er temmeligt heftigt herovre i denne uge.

Også i dag fredag skulle der have været en parade som desværre er aflyst.

Jeg prøver at komme til en koncert med ”Airmen of Note” på lørdag men det er langt væk fra DC. Håber jeg kan køre med deres bus-mangler endeligt svar.

Tager til koncert med ”Presidents Own” på søndag hvor de har en kammerkoncert på kasernen.

Skal have næste lesson på mandag, overvære en funeral med ”Presidents Own”  på tirsdag, prøve med ”Presidents Own” onsdag på kasernen og den sidste lesson på torsdag med Chris inden turen går hjemad til DK på fredag. ”

Rejsebrev nr. 2:

”Det har været en fed weekend rent musikalsk.

Lørdag tog jeg til Chantilly Jazz Festival som er en musikkonkurrence for College Big Bands. Alle de unge musikere-gode som dårlige-som skal videreføre den amerikanske jazz tradition var i gang. Meget inspirerende. Børnene lærer på et tidligt tidpunkt hvad det vil sige at “samspille”. De spiller uden dirigent-de lytter/balancere-og er ret dygtige og spiller fine og ret svære arrangementer.

”Airmen of Note” lavede en afsluttende koncert for de studerende som var forrygende. Lækker musik i lækre arrangementer (vil prøve at skaffe nogle af numrene til SMUK). Havde aftalt at mødes med David McDonald som er trommeslager i ”Airmen of Note”. Vi fik en god snak om alverdens ting (han gav et lift ind byen) og aftalte en lesson på på trommesæt tirsdag efter en studio session som jeg også kan følge. Glæder mig.

Søndag hørte jeg ”Wynton Marsalis” og hans band til en totalt udsolgt koncert i Kennedy Center. Vildt og virtuost udført og ret så abstrakt. Der var spændende fortolkninger af Bernsteins værker som var hovedtema for koncerten.

 

Mandag tager jeg til Braddock hvor jeg mødes med Chris Rose. Der spilles klassisk lilletromme-pauker og marimba.

Det er kanon med alle disse indtryk og jeg tror vi kan bruge dem i SMUK hvis folk er med på den. Det er en anden måde at tænke/opleve/udføre musikken på end vi er vant til i DK syntes jeg. Samarbejdet mellem dirigent og rytmegruppe skal der arbejdes på. Hvilken rolle har trommeslageren og hvilket rolle har dirigenten i de rytmiske numre. De connecter på en helt særlig måde i ”Airmen of Note”. De er total præcise. De “flam’er” aldrig da der ikke er en “forstyrrende” dirigent som viser noget visuelt anderledes i forhold til beatet som ligger i trommerne. Timingen skal være ens og det er vores største udfordring i SMUK da musikerne fortolker dirigenten meget forskelligt i forhold til det de hører.

En anden ting jeg bed mærke i er den dynamiske spændvidde. De spiller virkelig fra ppp til FFFF. Musikerne giver plads til hinanden og “trækker” sig hvis man ikke lige har “bolden”. Det er også en ting der kommer af at spille uden dirigent. Så lytter man meget mere intenst i stedet for at afvente en musikalsk ordre fra dirigenten. ”

Rejsebrevene er bragt i uddrag.