fb insta youtube home

Vedtægter for SMUK Støtteforening

§ 1 Foreningens navn og hjemsted
Foreningens navn er "Støtteforeningen for Slesvigske Musikkorps'"    
Foreningens hjemsted er Haderslev.

§ 2 Formål
Foreningens formål er at virke for udbredelse og fremme af dansk militærmusik og det Slesvigske Musikkorps. Dette fremmes blandt andet ved at medvirke til at bevare og styrke musikkorpset samt udbredelse af korpsets musik.

Foreningen samarbejder i videst muligt omfang med musikkorpset og dets musikere. Foreningen har tillige til formål at skaffe medlemmerne gode tilbud omkring musikkorpsets virke.

§ 3 Medlemmer
Som medlemmer optages alle som støtter foreningens formål.

Ved indmeldelse betales et gebyr for enkeltpersoner på 50 kr., og for en husstand 100 kr. For indmeldelsesgebyret modtager medlemmet en gratis CD samt et eksemplar af Nyhedsmagasinet.

Indmeldelsesgebyret gælder ligeledes som kontingent i indmeldelsesåret.

Opkrævning af det ordinære årlige medlemskontingent sker sammen med udsendelse af Nyhedsmagasinet hvert år i marts/april måned.

Udmeldelse af Støtteforeningen kan ske ved henvendelse til foreningen inden kalenderårets udløb. Udmeldelse er at betragte fra det nye kalenderårs start. Dog kan modtagne koncert rabatkuponer til Nytårskoncerterne frit benyttes.

§ 4 Generalforsamling
Medlemmerne indkaldes med mindst 1 måneds varsel en gang årligt til generalforsamling, som er foreningens højeste myndighed.

Generalforsamlingen vælger bestyrelsen. Bestyrelsen leder foreningen mellem generalforsamlingerne.

Generalforsamlingen vælger to suppleanter til bestyrelsen.

Generalforsamlingen vælger to revisorer.

På den ordinære generalforsamling afgiver bestyrelsen beretning, forelægger foreningens regnskab til godkendelse og stiller forslag til kontingent.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med mindst 1 uges varsel.

Generalforsamlingen er altid beslutningsdygtig, når den er rettidig indkaldt og beslutninger - bortset fra beslutninger i henhold til § 8 og § 9 - med almindelig stemmeflerhed.

Generalforsamlingen afholdes i oktober måned med følgende dagsorden:

1. Valg af ordstyrer
2. Bestyrelsens beretning v/formanden
3. Kassereren fremlægger regnskabet   
4. Kassereren fremlægger budget for det kommende år, samt forslag tilkontingentsatser
5. Indkomne forslag. (skal være bestyrelsen i hænde senest 15.10.)
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af suppleanter
8. Valg af revisorer
9. Eventuelt

§ 5 Bestyrelse
Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer, sekretær samt yderligere tre faste medlemmer.

Bestyrelsesmedlemmerne vælges for to år ad gangen. I lige år er tre medlemmer på valg og i ulige år er fire medlemmer på valg.

Suppleanter vælges for 2 år ad gangen. I lige år vælges en suppleant og i ulige år vælges en suppleant.

Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 6 Kontingent
Kontingentet er ved stiftelsen fastsat til kr. 50,- pr. år.
Generalforsamlingen fastsætter herefter kontingentet på den årlige Generalforsamling Jf. § 4.

§ 7 Tegning og hæftelse
Foreningen tegnes af formanden.
Bestyrelsen kan give fuldmagt ti! kassereren.
Foreningen hæfter alene med foreningens formue.

§ 8 Vedtægtsændringer
Ændring af vedtægter kræver 2/3 flertal af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer.

§ 9 Ophør
Beslutning om foreningens ophør kræver et flertal på mindst 2/3 af fremmødte på en ordinær generalforsamling. Beslutningen er først gyldig når en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling har bekræftet beslutningen med samme kvalificerede flertal.