fb insta youtube home
 
billetter banner

Fire udsolgte koncerter i Haderslev, udsolgt i Aabenraa, udsolgt i Sønderborg, udsolgt i København, godt og vel 1.100 solgte billetter i Varde og knap 500 solgte billetter i Odder. Jo, set i forhold til antallet af publikummer, blev SMUK nytårsturné en stor succes, men det er intet at regne imod den reaktion publikum kvitterede med.

- "Den bedste nytårsturné til dato!" Ja, det er nok den sætning, jeg har hørt flest gange, konstaterer orkesterchef Rasmus Frandsen, der med egne ord ikke er kommet helt ned på jorden igen.

Vi havde med Julie Berthelsen og Amin Jensen i front og med et altid veloplagt og velspillende SMUK under ledelse af Michelle Rakers et rigtig godt hold, hvor alle leverede varen på scenen, fortæller rasmus Frandsen.

Og det er ikke kun orkesterchefen, der er glad for samarbejdet:

- Det gik sindssygt godt. Vi har allerede fået en masse gode tilbagemeldinger. Det var en rigtig, rigtig god turné. Det har også været et super prøveforløb. Musikerne er topprofessionelle og har et enormt overskud. Det er dejligt, siger en begejstret Amin Jensen.

- SMUK spillede skidegodt, og der var rigtig god pingpong mellem Julie og jeg, og vores stemmer klæder bare hinanden. Vi har kendt hinanden i mange år, men vi har aldrig tidligere lavet noget sammen. Det er en stor fejl, kan jeg nu godt sige, uddyber han og kalder Michelle Rakers for ”en gave af en dirigent, der er med på den værste”.

Med en veloverstået nytårsturné i bagagen er SMUK nu klar til at kigge frem mod 2021, for jo - det nye år byder helt sikkert på en ny succesfuld turné.

Amin Jensen er en vaskeægte intertainer - morsom og aldeles velsyngende.

 Julie Berthelsen tryllebandt publikum med sin vidunderlige stemme.

Kjeld fra Olsen Banden kiggede også forbi ved SMUK Nytårskoncert 2020.

Sidsel Lund er nyansat ved SMUK og imponerede publikum ved en virtuos solo.

Efter en vellykket premiere er SMUK klar til at tage på turné med SMUK Nytårskoncert 2020.