Skip to main content

Oplev to orkestre til én koncert

Den hastighed, hvormed han skrev, var helt utrolig. Desuden kunne han, når han skrev let musik, tale, lave vittigheder og komponere på samme tid – ligesom den legendariske Mozart. Han lo og smågrinede, og imens var arbejdet i gang, og musikken blev skrevet ned.

Der er masser af musikalske lækkerbiskener på programmet torsdag den 28. maj, når SMUK drager til Skive for at besøge kollegaerne i Prinsens Musikkorps.
Her inviterer de to musikkorps således publikum ind til en koncert med et varieret program; her er blandt andet Sjostakovitjs festouverture på programmet.

Intet spor af hastværk


Bag værket gemmer sig en historie, der giver et indblik i, hvorfor xx var en komponist ud over det sædvanlige.
Lev Lebedinskij var Sjostakovitjs ven.

En efterårsdag i 1954 er Lev Lebedinskij på besøg i Sjostakovitjs lejlighed. En dirigent fra Bolsjojteatrets orkester banker på døren og tilslutter sig selskabet. På grund af politik og bureaukratiske forviklinger har orkestret brug for et nyt værk til at fejre Oktoberrevolutionen – der er kun tre dage til koncerten.

Sjostakovitj beder sin ven Lev Lebedinskij sætte sig ved siden af sig, og så begynder han at komponere. Lev Lebedinskij har siden fortalt:
»Den hastighed, hvormed han skrev, var helt utrolig. Desuden kunne han, når han skrev let musik, tale, lave vittigheder og komponere på samme tid – ligesom den legendariske Mozart. Han lo og smågrinede, og imens var arbejdet i gang, og musikken blev skrevet ned.«

At festouverturen er skrevet på så kort tid, kan ingen høre. Der er ingen spor af hastværk eller sjusk i musikken, hvilket publikum altså selv får lejlighed til at opleve til koncerten den 28. maj.

Fra højskolehits til Wagner


Der er desuden mulighed for at nyde musik fra Bernsteins West Side Story, fra Porgy and Bess, Højskolesangbogen og Wagner – en fanfare, og mon ikke en march eller to ligeledes er på programmet.

Det er i øvrigt ingen ringere end Giordano Bellincampi, der er dirigent.
Giordano Bellincampi har ved flere lejligheder dirigeret SMUK såvel som Prinsens Musikkorps.

I 1994 debuterede han som dirigent med Odense Symfoniorkester efter en aktiv karriere som orkestermusiker. Siden har han ikke kigget sig tilbage, og han har med tiden opbygget sig en international karriere, hvor han har dirigeret samtlige danske samt førende europæiske, amerikanske og asiatiske orkestre og operahuse. Fra 2000–2005 var han eksempelvis chefdirigent for Sjællands Symfoniorkester.

Koncerten finder sted i Kulturcenter Skive.